De europæiske velfærdsstater: forenet i mangfoldighed?

I denne bog undersøges, hvorledes ikke-erhvervsaktive EU-borgere gennem tiden har fået udvidet deres sociale rettigheder som et resultat af både EU-lovgivers og EU-domstolens praksis. Siden 1951 har EU-retten nemlig dannet grundlag for en række til stadighed udvidede, social rettigheder for ikke-erhvervsaktive EU-borgere, der opholder sig i et andet EU-land end deres hjemland. Det undersøges derefter, hvordan SU, kontanthjælp, efterløn og social pension siden 1973 er blevet ændret i lyset af Danmarks medlemskab af EU. Udviklingen har bl.a. medvirket til at gradvist at dekoble territorium, nationalitet og solidaritet; en "treenighed", som ellers har ellers udgjort grundlaget for de moderne socialstater i Europa - ikke mindst i de universelle velfærdsstater som den danske, hvor koblingen mellem de tre er særlig stærk.